• Dansk

Danhostel Digital Fordelskort

Danhostel Fordelskort

Med et gratis Danhostel Fordelskort optjener du bonuspoint svarende til 10 % af din overnatning, når du overnatter hos Danhostel. Pointene bliver automatisk overført til dit Danhostel Fordelskort, når du booker online – let og ligetil. Efterfølgende kan du bruge dine bonuspoint til at betale både overnatning og tillægsydelser med.

Med et Danhostel Fordelskort får du også adgang til rabatter på oplevelser og spændende attraktioner rundt om i Danmark.

Fordelskortet er ikke gyldigt i forbindelse med gruppeovernatninger. Her henviser vi i stedet til vores gruppeformular, hvorigennem du kan bede om et uforpligtende tilbud fra op til tre Danhostels samtidig.

Bemærk at kun gæster med adresse i Danmark kan få et Danhostel Fordelskort. Bor du i udlandet, kan du i stedet købe et medlemskort fra Hostelling International. Se mere her.


Hvordan får jeg et Danhostel Fordelskort?
Du kan oprette et gratis Danhostel Fordelskort via vores hjemmeside her, det tager kun et øjeblik. Når du er færdig, vil du modtage en e-mail med dit Fordelskort som PDF og oplysningerne om din konto.

Dit Fordelskort bliver aktiveret automatisk, og er klar til brug med det samme.

Hvad koster det at få et Danhostel Fordelskort?
Det koster ikke noget at oprette et Fordelskort, og der er ingen månedlige gebyrer.

Kan jeg få et Danhostel Fordelskort til mit firma?
Du kan ikke bruge dit Danhostel Fordelskort til dit firma. I stedet kan du oprette et gratis Danhostel Firmakort, som du kan læse mere om her.

Hvordan optjener jeg bonuspoint? 
Du optjener bonuspoint, når du booker via www.danhostel.dk eller på det pågældende Danhostels egen webshop. Du skal huske at logge ind med din konto eller indtaste dine Fordelskort-oplysninger i forbindelse med din booking.

Du optjener point på værdien af din overnatning ekskl. tillægsydelser.

Hvornår modtager jeg mine bonuspoint?
Dine bonuspoint bliver automatisk overført til din konto, efter du har overnattet og er afrejst.

Hvordan betaler jeg med bonuspoint?
Hvis du er logget ind med dit Fordelskort, og har optjent nok bonuspoint at betale med, så vil det være muligt at vælge, hvad du ønsker at betale med dine bonuspoint for, når du vælger værelsesspecifikationer i forbindelse med din booking.

Hvor kan jeg se, hvor mange bonuspoint jeg har på min konto?
Du kan altid se, hvor mange bonuspoint du har optjent, når du logger ind på din konto, eller hvis du logger ind med dit Fordelskort i forbindelse med din booking.

Hvis du har glemt din adgangskode, kan du bede om at få den tilsendt på mail her.

Jeg har mistet mit Fordelskort, hvad gør jeg?
Hvis du har mistet dit Fordelskort, kan du downloade det, få det tilsendt på mail eller som sms når du logger ind på din konto via www.danhostel.dk.

Hvis du har glemt din adgangskode, kan du bede om at få den tilsendt på mail her.

Kan jeg få et Danhostel Fordelskort uden en e-mailadresse?
Du kan desværre ikke få et Danhostel Fordelskort uden en gyldig e-mailadresse.

Kan jeg optjene bonuspoint og anvende bonuspoint på alle overnatninger?
Du optjener bonuspoint svarende til værdien af din overnatning ekskl. tillægsydelser på alle dine bookinger hos Danhostel. Dog kan du ikke vælge at betale med dine bonuspoint på i forvejen nedsatte værelser, værelser der er non-refundable eller andre tilbud.

Hvor længe er mine bonuspoint gyldige?
Dine bonuspoint er gyldige i 24 måneder.

Kan jeg bruge mit Danhostel Fordelskort i udlandet?
Ja, dit Danhostel Fordelskort kan godt bruges i udlandet, og giver som udgangspunkt 10 % rabat på din bookinger. Det kan dog variere fra sted til sted, og det forudsætter, at det pågældende hostel er medlem af Hostelling International.


Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til Danhoste Fordelskortet, så sidder vi klar til at hjælpe på telefon 3331 3612 eller e-mail [email protected].